Her henvises til den fastsatte lovgivning, WHO’s definition og FN konventionen, samt fastsatte anbefalinger fra Videnscenter for arbejdsmiljø og Socialstyrelsen.
Her er inspiration til udarbejdelse af en overordnet seksualpolitik og en lokal seksualpolitik
Gennem et øget fokus på seksuel sundhed (WHO’s officelle definition af seksualitet 2002) ønsker vi at tydeliggøre formidling og inspiration af aktuelle hjælpemidler, der kan anvendes, når man har fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, samt kronisk sygdom.
Etik, faglighed og artikler. Lokale seksualpolitikker. Litteratur, aha-oplevelser (en god historie), film, kropsforståelse, kæresteliv, seksualitet ó sensualitet, – overskrifter der guider videre: kontakt med borger, kontakt med pårørende, leder til personale, mellem personale, leder til politikere / rådhus
Denne hjemmeside er udviklet som et refleksivt praksis forum for fagprofessionelle og et tilbud om faglige ydelser i forbindelse med seksualitet og sensualitet.
Hjemmesiden administreres af Lindegårdens seksualvejleder og VIPS team.
Vi har, i vores samarbejde med borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, oplevet mange dilemmaer i forbindelse med borgerens seksualitet, kropsforståelse og sensualitet. Dilemmaer kan være i forhold til fastsat lovgivning, socialstyrelsens anbefalinger og det praksisnære relationsarebejde. Derfor ønsker vi at skabe en forum, hvor vi kan dele og inspirere hinanden til at blive bedre til at møde borgerne, hvor de er i dette ofte oplevede tabubelagte emne. Vi vil løbende lægge faglige indlæg ind om egne erfaringer, oplevelser og inspirationsmateriale fra samspil med borgere, fagprofessionelle og pårørende.
Vi vil arbejde for at skabe en vidensbank for inspirationsmateriale fra andre fagprofessionelle.
I er velkomne til at stille spørgsmål og gå i dialog med os omkring borgernes oplevelse af seksualitet og sensualitet – og pædagogisk faglige dilemmaer.
Her er alle spørgsmål velkomne.
http://www.sosos.nu/blog-og-brevkasse/
Lindegården ligger i Fredensborg kommune og indeholder bosted (paragraf 108), 3 bofællesskaber (paragraf 107), bostøtte i eget hjem og et dagtilbud med mulighed for STU2. Hjemmesiden er underbygget af den politisk styret organisation Fredensborg kommune, som støtter dette rum for refleksiv praksis læring / deling. Lindegården har også et ydelseskatalog med forskellige faglige ydelser (VIPS-VIdensbaseret PraksiS), hvor det også er muligt med en miljømæssig udredning, for at undersøge borgerens behov, ressourcer og kompetencer med udgangspunkt i det miljø, som borgeren er en del af.
Vil du læse mere om Lindegården, så tryk på dette link.
Vi er fire seksualvejlederstuderende, som afsluttede vores uddannelse november 2018. Vores sidste opgave var et formidlingsprojekt og derfor skabte vi www.SOSOS.nu. Vi var så heldige, at en politisk styret organisation Fredensborg kommune / Lindegården underbyggede dette rum for refleksiv praksis læring / deling.
Fra 1. december 2018 administreres www.SOSOS.nu af Lindegårdens seksualvejleder og VIPS team.